tirsdag den 26. april 2011

Påske i England

I den netop overståede påske var vi så heldige at have besøg af Malene. Vi havde selvfølgelig sørget for virkelig lækkert vejr til hun skulle komme, og termometeret viste da også mellem 20 og 25 grader påsken over.

Vi lejede en bil og tog på tur. Vi fik set meget af de engelske landeveje, kørt forkert et par gange eller flere, men fik også set Stonehenge, de termiske bade i Bath og rivalerne i Cambridge. Selvom sidstnævnte var et flot og hyggeligt sted, er der ingen tvivl om hvor vores sympati ligger:)

Vi fik selvfølgelig også set os omkring i Oxford, og selvom man føler at man begynder at kende byen som sin egen, ja okay, bukselomme, er det helt anderledes at bevæge sig rundt i bil. Vi forstår nu godt hvorfor folkene i Top Gear valgte at tage til Oxford da de skulle teste GPS systemer!

Alt i alt en vidunderlig påske, og tak til Malene for dejligt selskab.

Påskens karakter: ☀ ☀ ☀ ☀ ☀ uden tvivl

Ingen kommentarer:

Send en kommentar