søndag den 27. marts 2011

Forår i Oxford

Duften af blomster rammer én kærligt i ansigtet, farverne pryder hver en lille sidegade og solen varmer så pragtfuldt. Det er blevet forår på den helt rigtige måde. Weekenden har bare været SÅ hyggelig og afslappende med selskab fra den søde Anne men bestemt også den ellers alt for sjældne Hr.Sol.
Vi har lavet tonsvis hjemmebag, danset svedigt med unge teenagere til verdens dårligste musik og udforsket collegelivet i de store eventyrlige commonrooms. Oxford er skøn når solen titter frem og man kan nyde sin frokost i én af dens utallige parker - hvor græsset (endnu engang) selvfølgelig ikke må betrædes...

Hvad angår selve forskningen, har ugen desværre budt på ukonkrete opgaver, så vi er ikke kommet længere siden sidst. Til gengæld har vi begge sendt de rettede projekter tilbage til Etisk Komite. Nu er der ikke mere at gøre end at vente på svar...
Indtil da... chiller vi bare :)

Ugens karakter :

 ✈ ✈ ✈ ✈ ✈

Ingen kommentarer:

Send en kommentar